Lørdagswave og livsfejring
Lørdag d. 5. december bliver jeg 30, og jeg kunne ikke finde på en bedre måde at fejre den milepæl på end at danse 5Rytmer.
Så jeg har booket det smukkeste lokale, jeg kender – Salen på Audonicon i Skanderborg – og inviterer til dans til fejring af livet og året, der er gået.
Selvom det er min fødselsdag, behøver man ikke at fejre mig eller føle sig forpligtet til noget. Som altid danser du bare med det, der er.
Pris: 150 kr.
Tid: kl. 13-15
Sted: Salen, Audonicon. Grønnedalsvej 14, 8660 Skanderborg
Vi runder af med kage og te.