Bevægelsesterapi
Psykoterapi med kroppen som udgangspunkt – udforsk og udvikl dig selv gennem dine bevægelsesmønstre.
Hvad er bevægelsesterapi?
Vores psyke og vores krop er tæt forbundne. Måske kender du det: Du føler dig tung om hjertet, har sommerfugle i maven eller er anspændt i skuldrene, og mærker samtidigt en fornemmelse af sorgfuldhed, nervøsitet eller angst.
I bevægelsesterapien tager vi en mental pause og udforsker i stedet kroppens fornemmelser og mærker ind i dem, blødgør dem, lader dem for plads og blive transformeret.
Vi bruger åndedrættet, fri bevægelse, fysiske øvelser og kroppens visdom til at skabe transformation, ikke kun i dit krop, men også i dit sind, så vi på den måde finder tilbage til en mere balanceret helhed.
Med inspiration fra psykoterapi, IFS-terapi, kropsterapi og dansemeditation har bevægelsesterapien sans for helheden, og hvordan det mentale (sindet), det fysiske (kroppen) og det meningsskabende (sjælen) hænger sammen og påvirker hinanden – både i positiv og negativ retning.
Når vi bliver bevidste om, hvordan vi bevæger os gennem livet, kan vi få indblik i, hvordan vi tænker og føler om os selv og livet.
Det i sig selv kan være enormt transformerende, og denne transformation kan forstærkes yderligere ved at vi åbner os for nye måder at bevæge os på.
Bevægelsesterapi kan hjælpe dig med at:
Lande i din krop og mærke dig selv
Forstå dig selv dybere
Transformere dine følelser
Få større fysisk og følelsesmæssig fleksibilitet
Blive bevidst om dine mønstre
Få klarhed over dit indre liv
Slippe fastlåste emotioner og tanker
Føle dig hjemme i din krop
Opnå større frihed
Kroppen kan være en portal ind til vores inderste væsen, hvis vi tillader og er nysgerrig på dens bevægelser og følelsesliv.
Om terapien
Jeg er under uddannelse til psykoterapeut ved Therapaia – et akademi for psykoterapi med et hjerteligt og holistisk perspektiv. Jeg modtager løbende supervision af psykoterapeuterne Jens Enemark, Sandra Burchardt og Torben Toft.
Som udgangspunkt for session vil der være tale om bevægelsesterapi med komplimenterende samtale undervejs.
Pris
Prisen er 600 kr./gang. Hver session varer 60-75 minutter.
Sted
Terapien foregår på Vestergade 83, st.th. 8600 Silkeborg.
Du kan bestille tid via formularen til højre eller ved at skrive til kayaolsen@hey.com.
Der er også mulighed for en telefonisk før-samtale på 10 minutter til at lære hinanden at kende. Den bestiller du også i formularen.